RAB registreret Kranio Sakral Terapi behandler

Pr 31/7 2025 er jeg blevet godkendt som registreret alternativ behandler (RAB) inden for Kranio Sakral terapi.
Læs mere

RAB godkendt og eksamineret Kranio Sakral Terapi behandler

Pr 31/7 2025 er jeg blevet godkendt som registreret alternativ behandler (RAB) inden for Kranio Sakral terapi.

Med RAB godkendelsen bliver det muligt at gøre brug af sundhedsforsikring, der giver tilskud til Kranio Sakral terapi.

Jeg er medlem af KST foreningen: https://kstforeningen.dk/




Eksamensbevis i Kranio Sakral terapi

Jeg har gennemgået 273 timers undervisning i Kranio Sakral terapi, samt afsluttet forløbet med en mundtlig og skriftlig eksamen. 

Hvad er Kranio Sakral Terapi og hvordan påvirkes kroppen?

Kranio Sakral terapi er en meget blid, men dybtgående manuel behandlingsform, hvor man arbejder ud fra princippet om at kroppen er i stand til at helbrede sig selv ved egne ressourcer.
Kranio Sakral terapi udspringer fra osteopati. Teknikken blev først beskrevet af den amerikanske osteopat og læge William Sutherland omkring 1920, der fik dokumenteret, at der er bevægelighed mellem kranieknoglerne, ikke kun hos små børn, men også hos voksne.
I 1970-erne forskede den amerikanske osteopat og læge John Upledger videre på disse optegnelser og udviklede Kranio-Sakral Terapien som selvstændig behandlingsform.
Den danner grundlaget for terapiformen, som vi kender den i dag.
Kranio-Sakral Terapi udøves i dag blandt andet af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og andet sundhedspersonale i USA, Europa, Australien og New Zealand.

Kranio-Sakral terapien kom til Danmark midt i 80-erne.

Kranio Sakral kan benyttes i mange sammenhæng:

• I forbindelse med skader så som hovedskader, migræner, spiserørsbrok.
• Smerter, gigt, rygskader og piskesmæld, fysiske overbelastninger
• Stress og indlæringsvanskeligheder
• Tandproblemer m.m. – og ikke mindst i forbindelse med egenomsorg

Hvordan påvirker Kranio Sakral terapi kroppen?

Behandlingsformen bygger på, at kroppen bliver hørt og imødekommet ved, at terapeuten med sine hænder lytter til kroppens manglende rytmer og bevægelser.
Disse rytmer, kaldet Sakral rytmen, eksisterer livet igennem.
Terapeutens respektfulde måde at møde kroppen på gør, at kroppen aktivt slipper sine bevidste og ubevidste spændinger.
Alt i kroppen består af celler og hver celle er en del af vores energisystem. Derfor kan al manuel terapi, herunder Kranio-Sakral Terapi, betegnes som arbejde med det enkelte menneskes energi og kroppens egne ressourcer.

Kranio-Sakral Terapien arbejder med led, knogler, membraner (hjernehinder), cerebrospinal væske (hjernevæske), muskler, bindevæv og organer og har hermed indflydelse på nerve, hormon- og immunsystemet

Behandlingen har med andre ord, en effekt på hele kroppen.

Kranio Sakral terapi - også til børn 0 - 9 år.

At blive forældre til sit barn, uanset om det er til det første eller nummer 3, er det noget af det største der sker i livet. 
Man vil som forældre gøre alt for at barnet har det godt og gøre alt det bedste man har hørt eller læst om.

At få en baby er både en lykkelig og overvældende oplevelse, men er er måske ikke altid lige rosenrødt....

At blive forældre er også hårdt arbejde, fysisk og mentalt, også for barnet.

Søvnløse nætter, en ulykkelig baby, mange timers gråd, udmattelse og afmagt hos mor og far, er nogen af de ting man kommer ud for som nybagte forældre.

En fødsel er hård både for mor og barn, uanset om det er en hurtig fødsel eller en maraton på mange timer. Og der kan være behov for hjælp/behandling af mor, barn eller begge efter. 
Der kan være komplikationer både ved en almindelig fødsel og kejsersnit, der kan giver udfordringer efterfølgende.

Det kan fx være:
Skævheder i nakke eller bækken
Skævhed i hovedet
Et uroligt og meget grædende barn
Symptomer på tilstanden kolik
Generel mavekneb

Kranio-Sakral terapi - terapi for krop og sjæl

Vil du mærke den ro og afspænding sm Kranio-Sakral terapi giver, så book din tid her

KST basis uddannelse

Gennemgået grundteknikker i KST, samt teknikker til behandling af børn.
Derudover teknikker hvor der arbejdes i og omkring mund og kæbe.
Læs mere

KST Avanceret

Udvidelse af grundteknikker til både voksne og børn, samt mundteknikker.
Læs mere

ALFA KST

En teknik hvor der arbejdes med kroppens egne energicentre, Chakra. i kombination med teknikker fra basis og avanceret.
Læs mere